Om Digital (Ud)dannelse (D.U.D.E.)

 

Det forskningsbaserede undervisningsprojekt D.U.D.E. – Digital (Ud)Dannelse består af undervisningsmaterialet LIKE, De Digitale Ambassadører, en online-platform samt en forældreinvolveringspakke, der alle rulles ud i løbet af 2019-2020. D.U.D.E. er finansieret af TrygFonden og har til huse på Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. CIBS er finansieret af Carlsbergfondet og Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet.

D.U.D.E. er baseret på et klassisk oplysningsideal om myndighed og selvbestemmelse og en demokratisk tilgang til uddannelse, hvor der ikke ensidigt doseres oppefra af lærere, forældre og andre autoriteter, men hvor elevernes – såvel som læreres og forældres – erfaringer er grundsten. Den digitale dannelse i uddannelsen skal bidrage til at fostre myndige individer, som bruger fornuften og kritisk forholder sig til sig selv, fællesskabet og samfundet. Ellers kan demokratiet og friheden få trange kår i digitaliseringens tidsalder. Digital myndighed og dømmekraft er derfor et væsentligt mål for digital uddannelse.

Har du spørgsmål til D.U.D.E.-projektet, eller ønsker du at rekvirere fysiske eksemplarer af LIKE-bogen gratis ved personlig afhentning, kan du kontakte:

Centeradministrator for Center for Information og Boblestudier

Amanda From
Mail: amf@hum.ku.dk
Lokale: 16.3.20 på Søndre Campus

Adresse

Digital (Ud)Dannelse D.U.D.E. er placeret på:

Center for Information og Boblestudier
Søndre Campus

Karen Blixens Plads 8
2300 København S.

Scroll to Top