Fem didaktiske pejlemærker

Undervisningsmaterialet LIKE er udviklet med afsæt i fem didaktiske pejlemærker:

1) FÅ DIGITAL DANNELSE IND I FAGENE

Den grundlæggende didaktiske idé i LIKE er, at den digitale dannelse og uddannelse lægges ned i selve curriculum. Det betyder, at digitale temaer også kan være en del af eksamensudfordringerne i stedet for at blive et appendiks i en travl hverdag. Eleverne skal kunne lave opgaver om, og gå til eksamen, i likes, emojisprog, shitstormens anatomi, fake news, FOMO (fear of missing out), digital identitet, opmærksomhedsøkonomi og andre digitale temaer, der både er relevante for såvel dannelse som uddannelse.

Der findes begrænset fagfagligt og tværfagligt undervisningsmateriale om digital dannelse.LIKE kan anvendes i fag som dansk, sprogfag, samfundsfag, historie, mediefag, psykologi, filosofi, matematik. Kapitlerne kan bruges i enkeltfaglige eller indgå i tværfaglige forløb mellem de forskellige fagretninger. Bogens temaer dækker aktuelle problemstillinger ved den digitale medieudvikling og den digitale dannelsesproces.

Bogen lever op til mange faglige mål for undervisning på gymnasiale uddannelser og i grundskolens udskoling. Bogens temaer er udvalgt, så de matcher de nye skærpede krav til skolerne om at arbejde med digital dannelse.  Dvs. temaerne bidrager til at styrke elevernes kritiske, sociale og demokratiske kompetencer i tilknytning til digitalisering.

"Det er min klare overbevisning, at LIKE-materialet vil blive brugt af mange samfundsfagslærere, da det rammer ind i et emne, som er højaktuelt i mange af de discipliner, som vi underviser i. På nuværende tidspunkt står der i vores vejledning, at vi skal undervise eleverne i at undersøge forskellige aktørers adfærd på de sociale medier, hvilket også kan indebære en undersøgelse af deres egen og andres brug af de sociale medier. Med det øgede mediefokus på misinformation og udbredelsen af Fake News vil jeg vurdere, at der vil være en stor interesse for LIKEs materiale fra samfundsfagslærere såvel som andre fags lærere i gymnasiet. "
Linda Pedersen
Lektor i samfundsfag og historie, Rosborg Gymnasium. Formand for Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS)

2) INVOLVER UNGES ERFARINGER

Unge lærer bedst, når de kan relatere ny viden til deres egne erfaringer. Engagementet stiger, når unge kan koble viden til deres liv og inddrage egne indsigter og perspektiver. Undervisning i digital dannelse forudsætter en involvering af elevernes egne erfaringer og undersøgelser af virkelighedsnære problemstillinger.

”Jeg synes det er super spændende, specielt når det handler om noget vi også selv er en stor del af i nutiden.”

”Det er et spændende emne, som vi faktisk er en del af i hverdagen, uden vi lige går og tænker over. Vi bliver bevidste om vores måde at kommunikere på.”

”Man kunne relatere det til sit eget liv.”

Gymnasieelever
om LIKE

Materialet LIKE lægger op til, at underviserne inddrager elevernes egne erfaringer, undersøgelser og diskussioner af et givent tema. Bogen leder elever og lærere gennem aktuelle temaer, som vi dagligt konfronteres med i vores færden på digitale medier. Materialet giver eleverne værktøjer til at forstå, analysereog diskutereproblemstillinger ved den digitale medieudvikling samt tilrettelægge digital kommunikation. Bogens faktabokse, ”gode råd”, refleksionsspørgsmål og øvelser lægger samlet set op til refleksioner, diskussioner og undersøgelser.

3) FORBIND TEORI MED PRAKSIS

Afprøvninger af LIKE-materialet viser, at eleverne interesserer sig for at forstå, undersøge og reflektere over påvirkning på nettet, men de mangler ofte den begrebsmæssige ramme, der kobler deres praktiske erfaringer med teori. Her er LIKE i krydsfeltet: Materialet sætter eksempler og cases ind i en teoretisk og forskningsbaseret ramme. Relevante teorier og begreber gennemgås og anvendes til at forstå aktuelle problemstillinger.

Undervisningsmaterialet er udarbejdet på baggrund af den forskning, der bedrives ved Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet og i den omkringliggende nationale som internationale forskningsverden, hvor den nye digitale tidsalder studeres. Disse studier er en interdisciplinær videnskabelig cocktail bestående af elementer fra socialpsykologi, logik, matematik, erkendelsesteori, beslutningsteori, opmærksomhedsøkonomi, boblestudier, adfærdsdesign, informationsteori, demokratistudier og politisk teori.

 

”Emnet bærer præg af en stor nutid relevans og problemstilling, hvilket gør emnet let at forholde sig til og diskutere på baggrund af egne erfaringer"

Gymnasieelev
om LIKE

 

4) SKRU OP FOR OPLYSNING OG NED FOR PEGEFINGEREN

LIKE handler om digital adfærd. Oplysning, deltagelse og dialog virker bedre end en løftet pegefinger, hvis man vil styrke menneskers læring og refleksion og ændre adfærd. Alligevel sker det ofte, at der advares mod risikoadfærd og uheldige normer med den paternalistiske pegefinger løftet fra den ene generation (typisk den ældre) til den anden (typisk yngre): “Hvis du ikke opfører dig ordentligt, så …!”, ”Stop med at dele billeder med hinanden”, ”sluk mobiltelefonen”.

Tilgangen i LIKE er, at løsningen ikke er forbud og løftede pegefingre, men aktiv deltagelse, ejerskab og synergieffekter generationerne imellem. Forskning viser, at det kan være muligt at bryde uheldig risikoadfærd, hvis gruppen bliver opmærksom på mekanismer bag gruppens handlemønstre. Grupper kan kollektivt komme til at følge normer, som de ikke bryder sig om. Den bedste forebyggende metode til at bekæmpe uheldige normer og dynamikker som eksempelvis flertalsmisforståelser er ikke at løfte pegefingeren, men at lære gruppen, hvad strukturen og dynamikken bag flertalsmisforståelsen er.

5) SKAB SYNERGIEFFEKT OG ET FÆLLES SPROG MELLEM GENERATIONER

Materialet er udviklet, så det kan bruges af lærere, som ikke har et indgående kendskab til sociale medier eller er it-uddannet. Lærerne behøver ikke være eksperter i sociale medier og teknologi for at undervise i LIKE. Lærere og elever kan undersøge digitale temaer i forløb, for eksempel om digitale forstyrrelser, fake news og polariseringstendenser.

Eftersom hverken ældre eller unge kan påkalde sig ekspertrollen, skal den digitale dannelse sikres i synergieffekten mellem generationerne.  Digital dannelse opnås ikke gennem løftede pegefingre generationerne imellem.Generationerne må både lære af hinanden og uddanne hinanden i, hvad det vil sige at være menneske online (og offline). Det betyder også, at generationerne i fællesskab må forstå betingelserne og vilkårene for god og slet adfærd online (og offline). Hvor dannelsen er baseret på viden om og forståelse af grundbetingelserne for det almenmenneskelige i den digitale virkelighed. Viden om den nye digitale virkeligheds beskaffenhed og vores rolle i den som brugere og borgere er i sig selv en del af den digitale dannelse.

Det er i teori som i et praktisk krydsfelt og i erfaringsudveskling lærer og elever imellem, elev og elev imellem samt forældre og børn imellem, at uddannelsen og dannelsen kommer til at ligge. Gennem temaerne i LIKE får lærere og elever et fælles sprog til at angribe aktuelle problemstillinger i den digitale informationstidsalder.

”Det er aktuelt, hvilket er motiverende, og begreberne anvendelige for enhver dansklærer – det kan åbne elevernes øjne for fake news og hjælpe dem til at blive bedre til at vurdere information på nettet. Jeg valgte at bruge materialet blandt andre tilgængelige materialer, som også var gode pga. den relative korte form og det klare sprog."

Gymnasielærer
om LIKE