Få klassebesøg

På billedet ses efterskoleeleverne: Katrine Yde Knudsen og Alma Quist Yde.

FÅ BESØG AF AMBASSADØRERNE

For at være en dannet medborger i dag skal man kende til den digitale verdens mekanismer. Derfor tager de Digitale Ambassadører på besøg i efterskoleklasser med en tre-timers workshop om, hvordan den digitale verden hænger sammen. 

Ambassadørerne er unge mellem 18-27 år med forskellig baggrund og fagligt klædt på af professorer, jurister og undervisningseksperter. Vi tager ud i klasseværelset og underviser i et trygt klasserum, hvor eleverne hverken skal dømmes eller bedømmes. Ambassadøren er ekspert og ved, hvordan den digitale verdens mekanismer er skruet sammen, men eleverne er også eksperter – i deres egne digitale liv. Sammen tager vi samtalen om digitale normer og dilemmaer. Den Digitale Ambassadør kommer på besøg i klasseværelset hos jer, og underviser i temaer som digitale forstyrrelser, opmærksomhedsøkonomi og mekanismerne bag digital mobning og billeddeling. Læs mere i PDF’en Hvad underviser vi i?

  • Vi underviser 9. og 10. klassetrin på efterskoler.
  • Vi arrangerer lige nu vores besøg i efteråret 2020 og foråret 2021.
  • Vi underviser kun klassevis – én ambassadør til én klasse á 20-30 elever. Men vi kommer gerne flere Digitale Ambassadører ud samtidigt.
  • Et klassebesøg afvikles på en formiddag eller eftermiddag med 3 timers undervisning ekskl. pause.
  • Besøget er støttet af Trygfonden, og vil derfor være uden omkostninger for jer!

 
Vil I have klassebesøg?

Kontakt os senest d. 30. marts for at komme i betragtning til klassebesøg i efteråret 2020.

Send en mail til studentermedhjælper, Jeppe Høstgaard Poulsen: jeppe@hum.ku.dk

SAGT OM DE DIGITALE AMBASSADØRER

´